Det kniber med at få gang i intelligente apparater
I princippet burde kommuner kunne få stor gavn af mulighederne i Internet of Things - IoT, hvor intelligente apparater kan kommunikere med hinanden.
Fx hvis sensorer i bygninger kan sænke energiforbruget og give bedre indeklima, hvis sensorer i byrummet kan fortælle, hvornår en skraldespand er fyldt, eller hvis der automatisk ryger besked til hjemmeplejen, hvis en ældre borger falder.
Men foreløbig kniber det med at få gang i at bruge mulighederne, fremgår det af et referat fra KL's it-arkitekturråd. Derfor mangler der stadig gode cases, der kan illustere de mulige gevinster ved IoT.
Mange udfordringer
KL har analyseret kommunernes arbejde med IoT, og her nævnte kommunerne, at de har en masse udfordringer med at tage teknologien i brug.
Der er blandt andet tekniske udfordringer med at opsætte og drive infrastruktur til at transmittere, håndtere og samle de store mængder data. Der er juridiske udfordringer i forhold til personfølsomhed, og der er udfordringer med at sikre mod hacking.
Analysen konkluderer, at kommunerne ønsker hjælp fra KL på en række punkter.
Men KL skal overveje, hvad man påtager sig, lyder rådet fra it-arkitekturrådet, som består af seks kommunale chefer, to repræsentanter fra KL og en fra Kombit.
Gå efter open source
Rådet advarer mod, at KL forsøger at påtage sig standardiseringsopgaven for IoT, da det vil være alt for ressourcekrævende. Anbefalingen er at følge det internationale arbejde og rådgive kommunerne om, hvilke krav de bør stille, og hvordan de undgår at købe løsninger, der 'ejer' og definerer data, og i stedet går efter open source-løsninger, så man selv ejer og har adgang til data.
Rådet støttede et forslag om at nedsætte en kommunal referencegruppe, der kan bistå KL i arbejdet med IoT.
KL har opbygget en teknologiradar, som rangerer forskellige teknologier i forhold til, hvor klar de er til brug i kommunerne. Her figurerer IoT i katagorien 'afprøv' sammen med droner, chatbots, fysiske robotter, Virtual Reality, 3D-print og kunstig intelligens.
I kategorien 'klar' finder man apps, skærme og selvbetjening, softwarerobotter, video og visuel kontakt, cloud og big data.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.